Shelterpladsen ved Anneberghus ligger fredeligt op ad skoven, kun omkring 100 meter fra Isefjordens vandkant. Her kan man vågne til fuglefløjt og skovduft, tage en morgendukkert i fjorden eller nyde aftenen omkring bålet under åben himmel.
Der er adgang til både vand og toiletter, og tre af de fem sheltere er særligt indrettet til fysisk handicappede.
Det koster 1.000 kr. inkl. moms pr. døgn at booke hele pladsen, mens enkeltpersoner kan overnatte for 50 kr. pr. døgn.
I hverdagene kan man som regel bare komme forbi og slå sig ned, men vil man være sikker på, at der er plads, er det en god idé at udfylde formularen nedenfor. Så vender vi hurtigt tilbage med svar.
I weekenderne er shelterpladsen ofte udlejet i forbindelse med fester på Anneberghus, så her anbefaler vi altid at forespørge i god tid.
Forespørg på booking af shelterpladsen
Vi anvender cookies for at sikre dig den bedste brugeroplevelse.