Lad den gode atmosfære på Anneberghus smitte af på jeres forretningsmøde, kursusforløb eller teambuilding-arrangement.
Vi skal ud og fange fladfisk som skrubber og rødspætter, der er ideelle til planke-stegning over bål. Hopper en ørred på krogen, går det nok også! Vi tilbereder fiskene til de nye kartofler og urtesovsen. Bagefter sætter vi tænderne i små, lækre sirup-pandekager.
Arrangementet varer ca. 4 timer
En jæger har været forbi med sommerbukken og vi flår, forlægger og ordner dyret, så vi i fællesskab kan tilberede et måltid over bål og grill. Vi samler til en skovsalat og desserten er hjemmegjort softice, der på magisk vis fremtrylles i skovbrynet.
Arrangementet varer ca. 4 timer
På med de vandtætte waders og ud på fjorden for at stryge rejer! Til den udsøgte frokost bager vi forskellige lækre urtebrød over bålet og rør selv mayonnaisen. Krabbesuppe eller røgede blåmuslinger kan være en del at måltidet.
Arrangementet varer ca. 4 timer
Brombær, hindbær, skovjordbær… Vi finder de gode steder i skoven og samler bær til vildt-stegen, der tilberedes over bålet. Bær indgår i gode fif til marinaden til kødet, i skovsalaten og til desserten.
Arrangementet varer ca. 4 timer
Et bredt udvalg af fuglevildt kan indgå i dette madeventyr. Afhængigt af årstid og deltagernes ønsker kan vi f.eks. tilberede en fantastisk fasan-gryde eller sprødt andebryst. Forskellige svampe, bær, urter eller blomster samles til måltidet.
Arrangementet varer ca. 4 timer
Kølle, bov, ryg, slag, hals… vi får styr på dyrets dele, når vi tilbereder et lækkert måltid over bål. Hasselback kartoflerne krydres med urter fra området, – enten friske, som vi samler eller tørrede fra Annebergs fadebur.
Arrangementet varer ca. 4 timer
Kontakt os gerne her, så sammensætter vi et godt og uforpligtende tilbud til dig eller ringer dig op for en uddybende snak om jeres ønsker.